Når vi igennem livet oplever perioder med udfordringer
eller kriser, kan vi have brug for at række ud efter hjælp
og støtte fra andre. Nogle gange kan det give god mening at
få hjælp hos en psykolog til at håndtere eller bearbejde
det, der er svært.
Det kan være et stort skridt at tage kontakt til en
psykolog, og det er derfor vigtigt for mig at møde dig med
åbenhed, respekt og anerkendelse for netop den
livssituation, du står i. Derudover har jeg et særligt
fokus på at skabe et trygt og fortroligt rum, der danner
rammen for et godt og tillidsfyldt samarbejde mellem os.
Jeg er af den overbevisning, at vi alle gør vores bedste
ud fra de ressourcer og forudsætninger, vi har, og ud fra
de erfaringer, vi har gjort os gennem livet. Samtidig tror
jeg på, at hvis vi ønsker forandring og udvikling, skal vi
starte med at gøre noget andet, end vi plejer — og være
åbne og nysgerrige overfor at arbejde med os selv
individuelt eller i betydningsfulde relationer.